Billede nr. 6

Første | Forrige billede | Næste billede | Sidste | Thumbnails


 

Billedet er taget i 1918 - 19, og fotografen er sandsynligvis min Mormor. 

Min Mormor er født 14.Marts 1886 i Nykøbing Mors
og giftede sig 22.10 1918 med min Morfar, Kresten Daniel Kristensen, som var lærer på Gjern skole.
Min Mormor var uddannet fotograf
og har arbejdet  som sådan i Nykøbing Mors, Randers og Fredericia.
Sammen fik de 2 børn
Jens Ove Kristensen, født 23.December1920
Elin Kristensen født 6.September 1922
 
Sammen med min Far har jeg set på billedet -
og vi har et gæt på hvem de andre kan være, da de var en del af min Mormor og Morfar`s omgangskreds,
og vi  kan genkende dem fra billeder min Mormor har taget ved sammenkomster og fester i Gjern
 
Yderst til venstre i billedet sidder gårdejer Brunner ( Brunder) og hustru.
For bordenden, midt for, lærerinde frk. Munck, som var ansat på Gjern skole.
Damen til højre for frk. Munck kender vi ikke.
 
Billedet er ikke taget hos min Mormor og Morfar -
jeg gætter på det er hos gårdejer Brunner -
Han sidder med sin pibe - og den har en størrelse som man normalt ikke tager med ud af huset
og det er nok også hans hund der er på billedet. 
 
Hvorfor jeg tror det er min Mormor der har taget billedet -
Hun ser ud som om hun lige er smuttet ind på stolen -

Tak til Marian B. Siebken der er barnebarn af Mary Johanne Kristensen, født Kibsgaard, som sidder yderst th. på billedet.